Mathilde Lack burde læse til eksamen.

I stedet knokler hun i det, der skulle have været et studiejob nogle få timer om ugen, på mere end fuld tid, som sin chefs festarrangør.

Efter et brag af en fest beder chefen hende om at tage med til Paris. Mathilde glæder sig over at få lov til at rejse med til byernes by. Hun fortryder dog snart sit held, da hun bliver viklet ind i den ægyptiske dronning Kleopatras sidste dage.

Sammen med en skattejæger, en professor og sin chef bliver Mathilde jagtet gennem det meste af Europa, mens hun har svært ved at finde ud af, om hun befinder sig i det 21. århundrede eller på Kleopatras tid.

Kan hun stole på de syn, hun får fra fortiden? Hvem kan hun stole på?

Jeg håber, at du vil tage godt imod “Kleopatras arv” – som er en YA spændingsroman, jeg har skrevet på i over fem år. Den har krævet en del research, derfor har jeg i perioder været stoppet og haft brug for at undersøge endnu en detalje i bund, før jeg kunne fortsætte skriveriet.
På CV’et står en del udgivelser, de fleste som selvudgiver. Jeg har tidligere været selvstændig konsulent, så det virkede naturligt at gøre det selv. Som selvudgiver har jeg solgt over 50.000 bøger, de fleste krimier, som du kan læse mere om her. Bemærk at de ikke er skrevet til den unge læser… Jeg har også skrevet en romantisk roman og en billedbog for børn om sukkerroer og de store maskiner, der arbejder med at omdanne roerne til sukker.

Jeg er uddannet cand.scient. i human ernæring og har læst lægevidenskab i fem år. Jeg startede min karriere som forsker og har nået at være udviklingskonsulent, procesleder, projektleder og sekretariatsleder i alle kroge af det primære sundhedsvæsen.

For at varetage mit forfatterskab på bedste vis, har jeg taget diverse skrive- og forfatterkurser, kurser i at indtage scenen og suppleret min lægevidenskabelige viden med et kursus i forensic science fra Nanyang University og ægyptologi med fokus på dronninger fra Manchester University.
Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om “Kleopatras arv”.
De bedste hilsner

Gittemie Eriksen

Forstå Kleopatras verden

De ægyptiske, græske og romerske navne er komplicerede for os. Mange af dem er ikke navne, vi umiddelbart kan genkende. Vi kender ingen, der hedder Karmion eller Apollodoros. Jeg har alligevel været nødt til at tage dem med i historien, fordi Kleopatras forfædres historie er så vigtig for at tegne et mere nuanceret billede af hende end Hollywoods femme fatale i skikkelse af Claudette Colbert eller Elizabeth Taylor. Det betyder, at der optræder mange historiske navne, der kan være svære at holde styr på, hvis du ikke tidligere har læst Ægyptens eller Romerrigets historie.

Navne på Kleopatras tid

Derfor har jeg inkluderet et navneregister, hvor alle navne er listet sammen med en kort beskrivelse. Nu vi er ved det med navne, bør jeg også nævne, at ægypterne havde nogle andre endelser på navnene, end dem vi kender fra latin. Hos ægypterne sluttede navnene på -os i stedet for -us, fordi ptolemæerslægten stammede fra Grækenland, nærmere betegnet Makedonien. Gaius Oktavianus bliver derfor til Gaion Oktavianos, når vi er ved Kleopatras hof. Lige som K blev brugt i stedet for C. Som undtagelse, har jeg dog valgt at kalde Cæsar for Cæsar i stedet for Kaisar, selv om det er ved det ægyptiske hof, da forskellen ville være så stor, at det formentlig ville forvirre for mange. Jeg forsøger dog at være tro mod de ægyptiske/græske navne, når historien foregår ved Kleopatras hof og ditto ved de romerske/ latinske i Cæsars Rom.

Tid i Oldtidens Ægypten

Tid er også et kapitel for sig, når det kommer til det gamle Ægypten. Alt i Ægypten blev styret af guder. Det gjaldt også tiden, som blev målt i tolv timer om dagen. Fra solopgang til solnedgang. Det betød, at timerne ikke altid var lige lange hen over året, men altid i løbet af samme dag. Dagen startede, når Maat trak båden Mandjet ud af solopgangen og startede solgu- den Ras rejse hen over himmelhvælvingen. Og den endte, når Heka gav rebet med Ras solbåd videre til guden, der gav beskyttelse i solnedgangen.

I det gamle Ægypten taltes årstal fra starten af den siddende faraos regeringstid og hver ny regeringstid betød at årstallene startede forfra. Ptolemæerne fortsatte dette system. Romerne benyttede derimod en månestyret kalender på 355 dage, som medførte at årstiderne ramte mere og mere skævt i forhold til kalenderen. Den 1. januar 46 f.v.t. indførte Julius Cæsar en ny mere præcis kalender inspireret af den ægyptiske. Den nye kalender var på 365,25 dage om året, og den danner basis for den kalender, vi bruger den dag i dag.