Historien bag Kleopatras arv

Forstå Kleopatras verden

De ægyptiske, græske og romerske navne er komplicerede for os. Mange af dem er ikke navne, vi umiddelbart kan genkende. Vi kender ingen, der hedder Karmion eller Apollodoros. Jeg har alligevel været nødt til at tage dem med i historien, fordi Kleopatras forfædres historie er så vigtig for at tegne et mere nuanceret billede af hende end Hollywoods femme fatale i skikkelse af Claudette Colbert eller Elizabeth Taylor. Det betyder, at der optræder mange historiske navne, der kan være svære at holde styr på, hvis du ikke tidligere har læst Ægyptens eller Romerrigets historie.

Navne på Kleopatras tid

Derfor har jeg inkluderet et navneregister, hvor alle navne er listet sammen med en kort beskrivelse. Nu vi er ved det med navne, bør jeg også nævne, at ægypterne havde nogle andre endelser på navnene, end dem vi kender fra latin. Hos ægypterne sluttede navnene på -os i stedet for -us, fordi ptolemæerslægten stammede fra Grækenland, nærmere betegnet Makedonien. Gaius Oktavianus bliver derfor til Gaion Oktavianos, når vi er ved Kleopatras hof. Lige som K blev brugt i stedet for C. Som undtagelse, har jeg dog valgt at kalde Cæsar for Cæsar i stedet for Kaisar, selv om det er ved det ægyptiske hof, da forskellen ville være så stor, at det formentlig ville forvirre for mange. Jeg forsøger dog at være tro mod de ægyptiske/græske navne, når historien foregår ved Kleopatras hof og ditto ved de romerske/ latinske i Cæsars Rom.

Tid i Oldtidens Ægypten

Tid er også et kapitel for sig, når det kommer til det gamle Ægypten. Alt i Ægypten blev styret af guder. Det gjaldt også tiden, som blev målt i tolv timer om dagen. Fra solopgang til solnedgang. Det betød, at timerne ikke altid var lige lange hen over året, men altid i løbet af samme dag. Dagen startede, når Maat trak båden Mandjet ud af solopgangen og startede solgu- den Ras rejse hen over himmelhvælvingen. Og den endte, når Heka gav rebet med Ras solbåd videre til guden, der gav beskyttelse i solnedgangen.

I det gamle Ægypten taltes årstal fra starten af den siddende faraos regeringstid og hver ny regeringstid betød at årstallene startede forfra. Ptolemæerne fortsatte dette system. Romerne benyttede derimod en månestyret kalender på 355 dage, som medførte at årstiderne ramte mere og mere skævt i forhold til kalenderen. Den 1. januar 46 f.v.t. indførte Julius Cæsar en ny mere præcis kalender inspireret af den ægyptiske. Den nye kalender var på 365,25 dage om året, og den danner basis for den kalender, vi bruger den dag i dag.