Om Kleopatras arv

YA spændingsroman af Gittemie Eriksen
Efter åbningsfesten for sin virksomheds nye domicil bliver Anne-Sofie LeMonde ringet op af sin tidligere svigerfar. Han beder hende komme til Paris straks og hjælpe ham med at finde Faraos hemmelighed.

Mathilde Lack Simonsen er Anne-Sofies assistent, hun er i fuld gang med gymnasiet og har et studiejob i Monde Koncernen, som hun håber på bliver til en fastansættelse.

Mathilde bliver sendt til Cambridge efter professor Ditlev Holm Hansen, der er bl.a. er ekspert i Alexandria biblioteket. LeMonde har nemlig en idé om, at det forgangne bibliotek har indeholdt en skriftrulle, der kan lede dem på sporet af Faraos hemmlighed, en skrøne professoren ikke tror på, før han opdager, hvem der forsøger at forhindre dem i at finde den.

De finder hurtigt ud af, at de ikke er de eneste, der jagter Faraos hemmelig. Mathilde finder snart sig selv viklet ind i historie og opklaring på en måde, som hun aldrig havde troet muligt, da hun oplever fortiden på egen krop.

Anne-Sofie LeMonde, Mathilde Lack Simonsen og professor Ditlev Holm Hansen får hjælp af den amerikanske skattejæger Will White, og de jagtes af forskellige grupper, der har hver deres dagsorden og ønsker at forhindre dem i at finde faraos hemmelighed, mens de ikke aner, hvem, der er ven eller fjende, i det forrygende opklaringsarbejde, der sender dem rundt i Europa og Ægypten i sporene efter Kleopatra, Ægyptens sidste farao.

Uddrag fra romanen

Mathilde følte, de havde gået en evighed, men kunne se på sit ur, at det kun var et kvarters tid, siden de forlod den lille souvenirsbutik. Selv Ditlev virkede, som om varmen havde fået sit tag i ham, for de sidste ti minutter havde ikke engang han haft energi til at fortælle flere anekdoter om byen. Som de kom længere og længere hen mod havnen, begyndte de små fiskerbåde at ligge tættere og tættere.

Byens insisterende larm af konstant tudende bilhorn, radioer der buldrede derud af med arabiske toner og de handlendes studehandler trådte mere og mere i baggrunden af hendes bevidsthed.

De gader, Mathilde så for sine øjne, var brede og luftige, havde ingen dyttende biler og ingen abaya klædte kvinder. De kvinder, hun så, var i farvestrålende gavanter bundet på kunstfærdige måder og holdt sammen af smukke spænder.

Mændene bar næsten allesammen lige så farvestrålende lændeklæder og deres glatte brystkasser glinsede af olier. Sandstens bygningerne var flankeret af prægtige sfinkser i lyserød granit og søjlegangene ledte ind til prægtige sale malet med farvestrålende billeder.

Hun så ned af sig selv. Hendes gule kjole nåede knapt de glatte sten, hun gik på, og hendes fødder var snøret ind i sirligt flettede sandaler med perler på.

“Mathilde, du sakker bagud.” Fies stemme hev hende modvilligt tilbage til nutiden, og hun hev gispende efter vejret.

Hvad var det lige, der var sket?

Hvorfor havde hun pludselig været et andet sted?

Hvorfor havde hun pludselig følt sig som en anden?

Hun så ned ad sin kedelige, blå kjole på de simple, brune sandaler, der virkede som en billig kopi af dem, hendes fødder for få sekunder siden havde båret. Hun glippede med øjnene og rakte ud efter en palme, hun kunne støtte sig op ad.

Læs historien bag Kleopatras arv

Se og hent kort

Læs om personerne